FVU på Sprogcenter Vejle

På Sprogcenter Vejle har du mulighed for at deltage i FVU læsning (dansk) på dag-, aften- og intensivt hold, samt FVU matematik på dag- og aftenhold. Nederst på siden ses oversigten over FVU hold med undervisningsstart fra januar 2018. Al undervisning på FVU finder sted i vores undervisningslokaler på Damhaven 13A. Bemærk at alle nye FVU-kursister skal komme til screening inden undervisningsstart.

Nye opstartsdatoer

Vi starter løbende nye FVU-hold op. Se de nyeste opstartsdatoer i den elektroniske folder, FVU forår 2018.

Undervisning efter kursistens behov

Dag- og aftenhold: med forskellige undervisningstidspunkter kan du tilrettelægge din hverdag alt efter om du har arbejde eller måske et andet studie.

Mulighed for intensivt forløb: på et intensivt forløb har man 10 lektioner om ugen og der er derfor mulighed for at komme hurtigere igennem uddannelsestrinene. Med opstart 3 gange pr. halve år er der kun en max ventetid på 2 måneder.

Undervisning på alle trin: med hold på alle trin – fra trin START til trin 4 – garanterer vi en undervisning, der passer til netop dit niveau.

Rene trinhold: alle vores kursister går på hold med andre på tilsvarende trin. Det betyder at vi kan tilbyde en mere homogen undervisning og kursisterne kan i højere grad sparre med hinanden.

Screening

Ved henvendelse om start på FVU, indkaldes du til screening så du kan blive placeret på det trin der passer til dit aktuelle niveau. Screeningen er en test, der tager udgangspunkt i læsning, stavning og skrivning. Screeningen tager ca. 2 timer.

Der afholdes screening første torsdag i hver måned. Tilmeld dig screening her.

Prøver og deltagerbevis

Du har mulighed for at gå til prøve på det trin, du har modtaget undervisning, men du kan også vælge udelukkende at få et bevis for deltagelse i undervisningen.

For at få et deltagerbevis skal du have fulgt mindst 85% af undervisningen.

Du kan godt fortsætte på næste trin, selv om du ikke har været til prøve på trinnet før.

Tid, sted og økonomi

Sprogcenter Vejle udbyder løbende kurser i dansk og matematik.

Kurser i dansk og matematik afvikles som udgangspunkt på Sprogcentrets Damhaven-afdeling. 
Det vil også kunne afvikles i andre lokaler, såfremt der er deltagere nok til at oprette et hold, fx:

  • På virksomheder
  • På fagforeninger
  • På Jobcenter Vejle

Det er gratis at deltage i FVU.

Hvis du deltager i undervisningen i arbejdstiden, kan du søge om løntabsdækning (SVU).

Hvis du er ledig skal du tale med din a-kasse eller din sagsbehandler om FVU-undervisning.

Kontakt os

Gurli Klercke

E-mail: gurkl@vejle.dk 

Telefon: 23 29 49 33

Sprogcenter Vejle FVU-kurser

Sprogcenter Vejle har aftaler med VUC i Vejle og kan derfor tilbyde FVU-læsning og FVU-matematik.

FVU-kurserne i læsning er for deltagere, som gerne vil være bedre til at læse og skrive på dansk.

FVU-kurserne i matematik henvender sig til deltagere, der vil blive bedre til hverdagens matematik på grundlæggende niveau.

Oversigt over igangværende FVU-hold

DAGHOLD STARTDATO MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG
Trin START 17. januar (I)

4. april (II)

    8.30-12.55

 

  8.30-12.55

 

Trin 1, 2 og 3 8. januar (I)

5. marts (II)

30. april (III)

8.30-12.55

 

  8.30-12.55

 

   
Trin 4 9. januar (I)

6. marts (II)

1. maj (III)

  8.30-12.55

 

  8.30-12.55

 

 
FVU Læsning alle trin 12. januar         8.30-12.10
FVU Matematik 5. januar         8.30-12.10
AFTENHOLD            
FVU Dansk

 

8. januar

 

11. januar

17.00-19.30

 

     

 

17.00-19.30

 
FVU Matematik 9. januar   17.00-19.30      

Intensivt hold, 10 lektioner pr uge, 2 dage à 5 lektioner

FVU dansk, 4 lektioner på daghold eller 3 lektioner på aftenhold, en dag om ugen

Matematik 4 lektioner på daghold eller 3 lektioner på aftenhold