"Det er en af de bedste oplevelser i mit liv!"

”Jeg har boet så længe i Danmark, at jeg føler mig som dansker. Derfor vil jeg gerne have dansk statsborgerskab,” fortæller Fredi Graetsch på et flydende dansk med en syngende, australsk accent. ”Jeg skulle bruge FVU-dansk [Forberedende Voksenundervisning] Trin 3 for at opfylde sprogkravene, og derfor begyndte jeg på FVU for halvandet år siden.”

I starten handlede det bare om at få papirer på, at han var god til dansk. For han talte flydende dansk efter 24 år i Danmark.

Men det gik hurtigt op for Fredi, at der var meget mere at hente end et diplom.

”Der er nogle ting, der begynder at falde i hak for mig i forhold til det danske sprog, især skriftligt. Ting, som jeg kan mærke, jeg har manglet,” fortæller Fredi.

Og netop derfor har han også valgt at fortsætte på FVU-dansk, selvom han har bestået Trin 3 og derfor har fået det, han kom for – papirer på, at han mestrer dansk på et tilstrækkeligt niveau til at søge om statsborgerskab.

For første gang giver det mening at gå i skole

”Jeg er ikke særlig akademisk anlagt, og skolen har aldrig tiltalt mig,” fortæller Fredi. ”Men for første gang i mit liv er jeg i en uddannelsessituation, som virkelig giver mening. Så jeg vil gøre FVU færdigt, fordi jeg kan mærke, at det her er rigtig godt for mig. Jeg nyder at være her, for jeg rykker mig,” fortsætter Fredi med et bredt smil.

”Jeg hører stort set hele tiden mig selv sige noget på dansk, som er mere korrekt, end det var førhen, selvom jeg har været i Danmark i så mange år. Folk i mit liv kan også høre, at der sker nogle ting i mig, som er rigtig gode. Både i forhold til mit danske sprog – men også i forhold til min forståelse af den danske kultur.”

”Jeg har aldrig fået en grundlæggende forståelse for grammatik og sprogforståelse,” fortæller Fredi om sin skolegang i Australien i 80’erne. ”Så nu, hvor jeg lærer dansk grammatik og får en større forståelse for det danske sprog, er jeg også i gang med at lære den engelske grammatik og få en større forståelse for mit modersmål. I en alder af 50 år.”

Fredi smiler og nikker. ”Det er virkelig en fed fornemmelse. Og det kom helt bag på mig.”

Det kom også bag på Fredi, at det kunne være en god oplevelse at gå i skole – og at få rettet sine fejl. Som barn syntes han, det var svært at gå i skole, og han følte ikke, at han passede ind i skolens rammer. Men undervisningen på FVU overraskede ham.

”Underviserne har så stor tålmodighed og stor kulturforståelse. Der er stor forståelse for, hvor man kommer fra, og hvor man er i sit liv – selvom vi er vidt forskellige. Der bliver talt langsomt og direkte i et sprog, som vi kan følge med i. Og underviserne er hele tiden opmærksomme på, om alle er med.”

”Fra dag ét har det været én af de bedste og mest givende oplevelser i mit liv,” fortæller Fredi. ”Og man kan tydeligt mærke, at motivationen i klassen er høj.”

”Det er noget af det fedeste,” siger han med eftertryk. ”Vi er der alle sammen for at lære, og vi er gode til at hjælpe og motivere hinanden."

Åbner for nye fremtidsmuligheder

Selvom Fredi havde talt dansk i mere end tyve år, inden han startede på FVU, følte han sig stadig usikker på sproget. Han manglede fundamentet.

Det skriftlige var særligt udfordrende. Det mærkede Fredi i sit arbejde som bygningskonstruktør, hvor han stadig skrev på engelsk med sine kunder.

”De accepterede det,” forklarer Fredi. ”Men et eller andet sted blev jeg irriteret over det. Hvorfor kunne jeg ikke det på dansk? Det fyldte – bevidst, men måske også ubevidst.”

”Nu skriver jeg på dansk med mine kunder,” smiler Fredi. ”Jeg laver fejl, men jeg fortsætter.”

Med sikkerheden i at kommunikere skriftligt på dansk åbner der sig også nye døre i Fredis karriere, og FVU-dansk har ændret hans fremtidsdrømme.

”Før var jeg usikker på, hvor jeg skulle placere mig selv på arbejdsmarkedet. For hvor er man, hvis man ikke kan kommunikere ordentligt på dansk? Det kan jeg nu,” fortæller Fredi og uddyber:

”Det gør jo, at jeg pludselig får nye muligheder for at bruge min faglighed, fordi jeg ikke er begrænset af mit sprog. Jeg ved ikke, hvor jeg gerne vil hen, men det har helt sikkert åbnet for nogle tanker om fremtiden.”

”Jeg kunne ikke nå ind til danskerne”

Fredis historie er så klassisk, at han selv trækker på smilebåndet, når han fortæller den; i 90’erne blev han forelsket i en dansk pige. De boede sammen i Sydney i ét år, inden de i 1999 flyttede til Danmark. Han begyndte på sprogskole, men efterhånden som der kom børn og arbejde til, droppede han ud igen.

”Det var svært. Meget svært,” fortæller Fredi om de første par år i Danmark. ”Både med sproget og kulturen.”

”Jeg var heldig, for de fleste danskere taler rigtig godt engelsk og vil det gerne. Så det gjorde det lettere for mig.”

Selvom det var rart at kunne fortsætte med at tale sit modersmål, oplevede Fredi samtidig, at det var svært at nå ind til danskerne, når de talte engelsk sammen.

”Jeg kunne mærke det på mit arbejde. Jeg følte mig fjern. Jeg kunne ikke rigtig nå danskerne,” forklarer Fredi. ”Jeg ville rigtig gerne lære folk at kende, og selvom mine kollegaer var rigtig gode og hjælpsomme, så kunne jeg simpelthen ikke nå ind til dem.”

Halvandet år på sprogskole, en masse dansk børnefjernsyn og godnathistorier samt en god portion mod til ’bare at kaste sig ud i det’ gjorde efterhånden, at Fredi lærte at begå sig rigtig godt på dansk.

Det har givet ro

Fredis børn voksede op, hans karriere udviklede sig, og han begyndte at føle sig mere og mere dansk. Det var ikke fordi han havde et ønske om at gå i skole igen – eller beskæftige sig med grammatik. Derfor gik han nærmest baglæns ind ad døren til Sprogcenter Vejle, da han begyndte på FVU-dansk.

Han havde et klart mål om at søge statsborgerskab. Alt det, han tager med sig – udover dokumentationen – kom som en overraskelse for ham.

”Det har givet ro, faktisk,” siger Fredi eftertænksomt.

”Kultur er bundet så stærkt op på sproget, så når man lærer sproget bedre, forstår man også mere om kulturen.”

”Jeg føler, jeg kan kaste anker nu. Før flød skibene bare lidt rundt på havet. Men nu kan jeg kaste anker. Jeg har fået en stærkere forbindelse til det land, jeg bor i.”

Af Camilla Søndergaard, kommunikationsansvarlig
April 2024