Direkte til indholdet

På Job- og Uddannelsesmesse

I går var vi på Job- og Uddannelsesmesse for at møde Vejles lokale virksomheder - og jobsøgende, der har brug for sproglig opkvalificering for at komme videre på arbejdsmarkedet.

Det blev til mange gode samtaler! Både med virksomheder, der allerede er godt i gang med at tilbyde danskundervisning som et led fastholdelsen, og med virksomheder, der endnu ikke kender de gode muligheder for dansk til medarbejdere.

Og netop derfor er vi glade for at kunne deltage i den årlige Jobmesse. For vi ønsker, at alle Vejles virksomheder kender til de muligheder, deres udenlandske medarbejdere har for at lære dansk.

- For der er virkelig gode muligheder. Med stor fleksibilitet, høj faglighed, og ofte uden store omkostninger.

Naturligvis mødte vi i går også både tidligere og nuværende kursister. Det var skønt at møde genkendelsesglæde og at høre et forbedret dansk. Det bekræfter os i, at det vi gør hver dag, gør en forskel.

Job- og Uddannelsesmessen var arrangeret af Jobcenter Vejle, som vi i dagligdagen arbejder tæt sammen med. Det er en stor fornøjelse med samarbejde på tværs i kommunen.

De Danske Sprogcentres logoDe Kommunale Sprogcentres logo