Muslimske kvinder går med tørklæde og danskere sender deres forældre på plejehjem … eller hvad?

Reflekter, formuler, diskuter: Elever fra Campus Vejle og Sprogcenter Vejle mødtes til en temadag om kulturelle forskelle. Her blev alle udfordret til at tænke over livets store spørgsmål. Hvad betyder frihed? Hvad betyder drøm? Mange nationaliteter var samlet til workshop og debat, ledet af konsulent og foredragsholder, Mazen Ismail.

En onsdag formiddag i Vejles centrum, nærmere betegnet i Bygningen i Mary’s, mødtes to skoleklasser til en workshop. Med temaet ”frihed og drømme” var dagsordenen at undersøge kulturelle forskelle og fællestræk mellem en handelsgymnasieklasse fra Campus Vejle og en sprogklasse fra Sprogcenter Vejle for unge udlændinge der har været i Danmark i ca. 2 år.

En forsigtig, men nysgerrig start med livets store spørgsmål

Workshoppens arrangør, Mazen Ismail, indledte dagen med at blande alle eleverne fra de forskellige klasser og på den måde opfordre de unge mennesker til at forholde sig til hinanden på kryds og tværs. For udover at de har cirka samme alder og går på en uddannelsesinstitution i Vejle Kommune, har de så mere til fælles?

Ved første øjekast var man heller ikke i tvivl om, hvilke elever der går i handelsgymnasie og hvilke der går i sprogskole. Der gik ikke lang tid før man fornemmede en nysgerrig summen ved bordene, og så var alle parate til dagens program.

”Hvad betyder ordet drøm?” Spurgte Mazen åbent ud i det store konferencelokale. Alle eleverne opfordredes til at reflektere over dette store spørgsmål, og lidt efter lidt kom flere hænder forsigtigt i vejret. Hænderne tilhørte ligeligt elever fra begge skoler. Mazen, der selv har en dansk-libanesisk baggrund, var, udover at agere tovholder og ordstyrer, også i stand til at fungere som dansk-arabisk tolk. For selvom de unge udenlandske elever allerede er dygtige til dansk, kan der trods alt være sproglige udfordringer ved at formulere sig om eksistentielle spørgsmål. Efter en grundig debat i plenum var der bred enighed om, at ordet ”drøm” måtte betyde noget i retningen af ”et håb eller en ambition om, at noget godt vil ske i fremtiden, og som ikke begrænses af mulige forhindringer”.

”Hvad er frihed?” blev der nu spurgt. Igen var eleverne generelt enige om, at det måtte være noget med, at det enkelte menneske har mulighed for at bestemme over sig selv. For eksempel til at realisere sine drømme.

I løbet af workshoppen blev eleverne konstant konfronteret med livets store spørgsmål og tvunget til at reflektere og formulere sig over for de andre elever – enten på dansk eller på arabisk, og ved hjælp af Mazen, forstod alle hinanden.

Q&A session – alle blev klogere på hinanden

I forlængelse af de planlagte øvelser forstærkedes den gensidige interesse og nysgerrighed i forhold til hinanden, og således opstod der et åbent forum, hvor eleverne diskuterede kulturelle forskelle og fællestræk med hinanden. Det ene spørgsmål affødte det næste. En gymnasieelev spurgte for eksempel en muslimsk pige fra sprogklassen, hvorfor hun gik med tørklæde og om hun selv havde valgt at gå med det. Den muslimske pige forklarede, at hun gik med tørklæde fordi det er en del af hendes religion og fordi det giver hende kontrol over, hvilke dele af hendes person, hun vil dele med omverdenen og hvad hun vil dele med sin tætte familie.

Efterfølgende spurgte den muslimske pige, hvad de danske unge tænkte, når de så en pige med tørklæde.

”Øøøh, ikke noget særligt. Det må de selv om. Det er jo meget normalt.” Sådan lød ét svar mens de andre elever fra handelsgymnasiet nikkede samstemmende.

”Hvad lavede man som ung i Syrien før der var krig?” En syrisk dreng rejste sig og svarede:

”Jeg spillede fodbold med vennerne, gik på café og shoppede i byen”.

”Det lyder fedt, det er jo ligesom her, ”svarede den elev, der havde stillet spørgsmålet. Det viste sig, at de danske og de udenlandske elever havde mere til fælles end de selv havde regnet med.

Hvorfor sender I jeres forældre på plejehjem?

Workshoppens sidste spørgsmål gav alligevel lidt udfordring blandt de danske gymnasieelever. Da de blev spurgt, hvorfor de sender deres forældre på plejehjem. Et spørgsmål de færreste elever har tænkt på før og som der heller ikke kom et entydigt svar på. Til gengæld affødte det en snak om familieroller: hvorfor unge danskere flytter fra deres forældre i en tidlig alder mens arabere holder tættere sammen som familie. De lader ofte deres forældre flytte hjem til sig, når de er nåeten alder hvor de har brug for støtte fra deres børn.

Afslutningsvist blev dagen evalueret, og der var en generel tilfredshed med workshoppen. Ikke mindst muligheden for at stille hinanden spørgsmål.

”Man standser jo ikke en fremmed på gaden og stiller den slags spørgsmål. Og ellers er det gennem medierne, man hører det hele”, blev der blandt andet sagt.

På workshoppen var der plads til alle spørgsmål. Barrierer blev brudt, fordomme blev afkræftet og alle blev en lille smule klogere på hinanden. Ud over geografien, og for nogens vedkommende et tørklæde på hovedet, var der ikke den store forskel på de unge mennesker. Den eneste der måske følte sig lidt anderledes og udenfor, var undertegnede, der trods sin beskedne alder på 30 år, følte sig ”out of fashion” blandt Vejles ungdom.