Medborgerskabsprøve
Medborgerskabsprøven tester dit kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Alle som har ansøgt eller vil ansøge om permanent opholdstilladelse i Danmark, kan gå op til medborgerskabsprøven.
Tilmelding til medborgerskabsprøven
Fristen for tilmelding til Medborgerskabsprøven er overskredet.
Tilmeldingen til Medborgerskabsprøven i november 2024 åbner her på siden i august. Tilmeldingsfristen er den 23. oktober 2024.
OBS - vigtig information! Vi forventer, at der kommer ændringer i reglerne om billede-ID og legitimation.
De nye regler betyder, at du ikke kan bruge dit kørekort som gyldigt billede-ID til Medborgerskabsprøven d. 29. maj 2024.
Gyldigt billede-ID/legitimation vil være:
- Opholdskort, fremmedpas eller konventionspas udstedt af en offentlig myndighed i Danmark.
- Pas eller identitetskort udstedt af en offentlig myndighed i EU-/EØS-medlemsland eller Schweiz.
- Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end ovenfor nævnt, og hvori der er isat en opholdssticker.
Undersøg i god tid inden prøven, om du har korrekt legitimation. Fotokopi eller billede af dokumentet kan ikke bruges.
Hvis du ikke har gyldig legitimation, kommer du ikke ind til prøven.
Du kan læse mere på danskogproever.dk. Vi vil også opdatere med nyeste information her på siden.
Pris
Når du tilmelder dig prøven, skal du betale et gebyr på 874,- kr. Tilmeldingen kan ikke flyttes til næste prøvetermin efter tilmeldingsfristen. Ved framelding efter tilmeldingsfristen betales gebyret ikke tilbage. Hvis du bliver syg, skal du tilmelde dig den næste prøve, og du vil skulle betale et nyt gebyr.
Praktisk information
Du får besked i din e-boks om adresse og tidspunkt.
Husk:
- at møde op senest en halv time før prøvens start
- blyant eller kuglepen
- medbring gyldig billedlegitimation. Fotokopi eller billede af dokumentet kan ikke bruges. Har du ikke et gyldigt billed-ID med, kommer du ikke ind til prøven.
- Gyldig billedlegitimation er en af følgende typer:
- Opholdskort, fremmedpas eller konventionspas udstedt af en offentlig myndighed i Danmark.
- Pas eller identitetskort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz
- Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de ovenfor nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.
- Gyldig billedlegitimation er en af følgende typer:
Vær opmærksom på, at kørekort ikke længere er gyldig legitimation.
Du kan læse vigtige informationer om regler og indhold for prøven her. Det er vigtigt, at du læser dokumentet igennem, inden du skal til prøve.
PRØVE PÅ SÆRLIGE VILKÅR (dispensation)
Du kan søge om at gå til prøve på særlige vilkår, hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Er du fx ordblind eller har nedsat syn, kan du søge om ekstra tid, en oplæser (der dog kun må læse instruktioner og spørgsmål højt) eller digitale hjælpemidler. Er du fx diagnosticeret med PTSD, kan du blandt andet søge om at sidde i et lokale for dig selv.
Du søger ved at sende en skriftlig ansøgning senest 4 uger før den skriftlige prøve. Send din ansøgning som mail til prøveansvarlig Karen-Lise Almind.
Kontakt gerne Sprogcenteret, hvis du har spørgsmål til særlige vilkår.
Forberedelse til prøven
Til Medborgerskabsprøven har du 30 minutter til at svare på 25 skriftlige spørgsmål om det danske folkestyre, hverdagsliv og kultur og historie. Mindst 20 ud af de 25 spørgsmål skal være korrekte for at bestå. Du kan forberede dig til prøven med materialet herunder:
- Læremateriale til medborgerskabsprøven på skrift som pdf
- Læremateriale til Medborgerskabsprøven som lyd:
- Intro
- Faktaark 1: Skole
- Faktaark 2: Uddannelse
- Faktaark 3: Dagtilbud
- Faktaark 4: Det danske arbejdsmarked
- Faktaark 5: Dansk erhvervsliv
- Faktaark 6: Det danske velfærdssamfund
- Faktaark 7: Familieliv
- Faktaark 8: Forenings- og fritidsliv
- Faktaark 9: Sundhed og sygdom
- Faktaark 10: Ligestilling
- Faktaark 11: Demokrati og grundloven
- Faktaark 12: Det danske retssamfund
- Faktaark 13: Folketing og regering
- Faktaark 14: Det lokale selvstyre
- Faktaark 15: Folkestyret i praksis - valg og partier
- Faktaark 16: Borgerens rettigheder og pligter
- Faktaark 17: Religion og kirke
- Faktaark 18: Danmark og omverdenen
- Faktaark 19: Danmarks geografi og befolkning
- Faktaark 20: Danmarks historie før 1945
- Faktaark 21: Danmarks historie efter 1945
- Faktaark 22: Dansk kultur
- Faktaark 23: Traditioner og mærkedage
- Faktaark 24: Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik
- Faktaark 25: Diskrimination, antisemitisme, hadforbrydelser og ekstremisme
- Faktaark 26: Klima
Du kan finde tidligere medborgerskabsprøver og retteark her.
Redigeret med opdateret læremateriale 29. august 2023
Prøvetermin 2024
Dato for Medborgerskabsprøve sommer 2024 | Dato for Medborgerskabsprøve vinter 2024 | ||
Tilmeldingsfrist | 24. april 2024 | Tilmeldingsfrist | 23. oktober 2024 |
Medborgerskabsprøve
| 29. maj 2024 Kl. 11.00-11.30 | Medborgerskabprøve
| 27. november 2024 Kl. 11.00-11.30 |