Projektforløb med gæstelærer: ”En øjenåbner”
På Sprogcenter Vejle udbyder vi Modul 6 på Danskuddannelse 3, som er det højeste niveau i Danskuddannelsen. Modul 6 afsluttes med Studieprøven, som ofte er det dansksproglige adgangskrav til optagelse på videregående uddannelser i Danmark. Udover at arbejde målrettet mod selve prøven har vi hvert semester et projektforløb om ét af de emner, vi arbejder med, hvor holdet inviterer en gæstelærer.
Studieprøven afholdes to gange om året, så hvert semester har vi på Sprogcenter Vejle et hold af ambitiøse kursister på Danskuddannelsens højeste trin. Her rammes det sproglige niveau, C1-niveau, som, populært sagt, er sidste niveau inden modersmålsniveau.
Prøven stiller store krav til kursisternes dansksproglige færdigheder - både inden for læsning, skrivning og mundtlig kommunikation. Undervisningen ligger om aftenen, og kursisterne følger det som regel ved siden af deres fuldtidsarbejde eller -studie. En stor del af deres sparsomme undervisningstid bliver derfor brugt på konkret at forberede kursisterne til prøven ved at arbejde med at gøre både deres mundtlige og skriftlige sprog mere komplekst og nuanceret, samt at træne at lytte, læse og forstå komplekse tekster og oplæg om emner på et sprogligt niveau, man vil kunne møde på en videregående uddannelse. Når man har gennemført Modul 6 og bestået Studieprøven er målet, at man kan deltage aktivt på en uddannelsesinstitution i Danmark - og altså både kunne læse avancerede tekster, følge med i forelæsninger, indgå i akademiske diskussioner og være en aktiv del af en studiegruppe.
"Hvert semester prøver vi at få tid til at lave et lidt anderledes, praktisk orienteret forløb i forbindelse med ét af de emner, vi arbejder med," fortæller underviser på Modul 6, Birgitte Pépin. "Dette semester inviterede vi tidligere HR-direktør i Arla gennem 25 år, Lars Kaae, til at holde et oplæg om dansk arbejdspladskultur. Kursisterne var nysgerrige på emnet og havde udarbejdet en række spørgsmål, de ønskede svar på."
Lars Kaaes oplæg tog udgangspunkt i de spørgsmål, kursisterne havde formuleret i fællesskab – om arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljø, om ansøgnings- og ansættelsesforløb, om rekruttering og fastholdelse af internationale specialister, om større virksomheders sociale ansvar og om ansvarsfordelingen, når det gælder medarbejdernes motivation.
Udover at forløbet er med til at skabe større forståelse for, hvordan det danske arbejdsmarked adskiller sig fra andre landes, er der også en stor del af sproglig læring i det, fortæller Birgitte Pépin.
”Min rolle er at være sproglig konsulent, mens kursisterne fik til opgave i fællesskab at formulere deres spørgsmål korrekt, nuanceret og præcist. For eksempel ville de gerne spørge ind til noget med, hvordan man arbejder med at medarbejderne skal have det godt. Her kunne jeg fortælle dem, at vi bruger begrebet trivsel i den sammenhæng. Det er et alment kendt og relevant ord, når man taler om det danske arbejdsmarked."
Som afslutning på forløbet, der strakte sig over et par mødegange, skulle hver kursist skrive om noget, der havde gjort særligt indtryk på dem i Lars Kaaes oplæg. Refleksionerne afspejler et godt kendskab til det danske arbejdsmarked, en stor nysgerrighed og et særdeles flot dansk sprog.
Du kan læse kursisternes fortællinger om forløbet herunder.
Valéria - om rammerne for arrangementet:
Mandag den 22. marts 2021 havde vores klasse mulighed for at tale med en speciel gæst, Lars Kaae. Han arbejdede som personaledirektør hos Arla i både Danmark, Sverige, Tyskland og Storbritannien i næsten 25 år.
Dette besøg gav os mulighed for at lære mere om det danske arbejdsmarked og forstå, hvorfor det danske arbejdsmarked er så forskelligt i forhold til arbejdsmarkederne i andre lande.
Bianka:
Det var virkelig interessant at høre om, hvad Lars synes om jobsøgningen i Danmark. Naturligvis er uddannelsesbaggrunden og kompetencerne vigtige, men det er også vigtigt, hvordan man opfører sig til en jobsamtale, HR-personen noterer sig nemlig flere ting om kandidaten igennem samtalen, som bevidst eller ubevidst signaleres. I forhold til at tale og forstå dansk, selvom det ikke altid er et krav, er det en åbenbar fordel - det kan fx være, at nogle arbejdspladsregler kun findes på dansk.
Lars fortalte også om, at nogle stillinger aldrig bliver annonceret på de forskellige jobportaler, fordi de større virksomheder allerede i forvejen har en intern liste over mulige kandidater. Desuden var det meget overraskende at høre, at det tidligere var fagforeningernes ansvar at understøtte de ledige i jobsøgningsprocessen. Det giver i hvert fald god mening, fordi de har haft kontakt til mange firmaer og adgang til det relevante faglige netværk.
Rosanne:
Et af de emner Lars Kaae fortalte om, jeg syntes var meget interessant, var den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er det med, at fagforeninger og arbejdsgiverforeninger sammen forhandler overenskomster, der er aftaler om f. eks. hvor meget løn og hvor mange feriedage medarbejdere får når de bliver ansat i en specifik branche. Det betyder, at den danske regering ikke blander sig så meget i reglerne på det danske arbejdsmarked. Der er eksempelvis ikke minimumsløn i Danmark.
Det er anderledes end jeg er vant til fra mit hjemland, hvor regeringen skaber rammerne for arbejdsforholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, mens fagforeninger og arbejdsgivere kun forhandler om detaljer. Det virker meget konstruktivt, at startpunktet er, at man taler sammen, og at de to parter er lige fra starten. På den måde har Lars’ historie været en øjenåbner for mig.
Sofia:
Til sidst svarede Lars på et spørgsmål om det er et ledelsesansvar at holde medarbejderne konstant stimulerede, eller om de selv skal forsøge at finde glæde i rutinearbejde. Det var interessant at høre, at ifølge Lars har begge sider et ansvar. På den ene side er det væsentligt for en virksomhed at stimulere medarbejderne, og at deres kompetencer udnyttes bedst muligt, så deres evner ikke går til spilde, for dette giver virksomheden større profit. På den anden side er det næsten umuligt for en leder konstant at finde spændende opgaver til alle. Rutineopgaver er netop også en del af et arbejde, og medarbejdere kan forvente at de nogle gange vil få nogle opgaver, der er mindre udfordrende og mere kedelige.
