Del 2: "Jeg føler mig værdifuld, og det motiverer mig!" - udenlandsk sygeplejerske på Sygehus Lillebælt
December 2022
Af Camilla Søndergaard
»Jeg kunne se på afdelingen, hvor svært det er at arbejde på et andet sprog. Men vi skal lære det!« Sådan siger 24-årige Noemi, der for to måneder siden flyttede fra Italien til Danmark for at arbejde som sygeplejerske. Hun lægger ikke skjul på, hvor stor en opgave det er at lære dansk, men heller ikke på, hvor værdifuldt det opleves at træde ind i et forløb, der er skræddersyet til, at hun som ny, udenlandsk medarbejder får succes.
»Jeg føler, at jeg er vigtig for dem,« siger Noemi, der vel at mærke tager det meste af interviewet på dansk. »De ønsker, at jeg skal lære det rigtig godt, fordi de har brug for mig – de har brug for, at jeg klarer det godt. Jeg føler mig værdifuld, og det motiverer mig.«
»Vi er en investering,« supplerer 28-årige Athena, der er flyttet hertil fra Grækenland. Athena og Noemi er efter to måneders intensiv danskundervisning for nyligt begyndt at arbejde én dag om ugen på den afdeling, hvor de er ansat, på henholdsvis Kolding og Vejle sygehus. Her oplever de en varm velkomst fra deres dansktalende kolleger.
Undervisningsforløbet er afgørende
Valget af Sygehus Lillebælt er ikke tilfældigt for Noemi. Da hun søgte job som sygeplejerske uden for hjemlandet, Italiens grænser, havde hun jobsamtaler flere forskellige steder, fortæller hun.
»Intet var som det her. Det er en rigtig god mulighed for os,« siger Noemi, og uddyber: »Hele sprogpakken er vigtig. Men også det at de tilbyder en lejlighed, som vi kan leje, fordi de ved, at det er svært at finde en lejlighed selv. Og at vi får løn, en halv månedsløn, selvom vi lærer dansk og ikke arbejder – altså, det er jo et arbejde at lære dansk, men vi udfører ikke sygeplejerskearbejde endnu,« forklarer Noemi med et smil.
»Min kæreste har også fået en plads på danskholdet her på sygehuset, selvom han ikke skal arbejde her,« fortæller Athena. »Fordi de forstår, at hvis vi ikke begge to kan få arbejde i Danmark, så kan vi ikke blive. Så kan det hele kollapse.«
»Og fordi de forstår, at det er en bekymring for hende,« supplerer Noemi. »Og hvis man er stresset, kan man ikke udføre sit arbejde godt. De lægger så meget energi i, hvordan vi har det. Fordi de ved, at hele denne proces er svær, og de ved, at vi skal have det godt, for at kunne gøre det. For at kunne lære dansk og gøre vores arbejde godt. Derfor er alt det omkring os også vigtigt.«
»Hvis andre kan, så kan jeg også!«
At arbejde som sundhedspersonale kræver en hel del sprog, og ikke så sjældent nævnes sprogbarrieren som den afgørende udfordring, når det gælder ansættelse af udenlandsk arbejdskraft i sundhedssektoren. Og de to unge sygeplejersker oplever det også som en stor udfordring, men de oplever samtidig, at rammerne giver dem de nødvendige forudsætninger for at lykkes. »Mine undervisere er supergode, vi har god tid og holdet er fantastisk,« fortæller græske Athena. »Jeg føler mig tryg og møder glad op hver dag. Det er vigtigt for at kunne lære.«
Ud over den intensive danskundervisning er der timevis af hjemmearbejde – kursisterne skal optage sig selv, mens de læser en dansk tekst højt, øver en præsentation på dansk eller lignende. Og så opfordres de på det kraftigste til at engagere sig uden for arbejdspladsen, og det har fået Noemi til at melde sig som frivillig besøgsven i Røde Kors. Så med bare to måneders danskundervisning i rygsækken skal hun mødes med en ældre dame på et plejehjem en time om ugen – og snakke dansk. »Jeg tror, det er en rigtig god ting for mig, for at lære dansk,« smiler Noemi.
Når Athena og Noemi slutter deres tid på sygehusets danskforløb, skal de fortsætte danskundervisningen på et sprogcenter ved siden af deres arbejde som sygeplejersker, og efter planen skal de færdiggøre Danskuddannelse 3 inden for et år. Det er ubetinget en stor opgave – men gåpåmodet er desto større. »Hvis andre kan gøre det, så kan jeg også!« ler Noemi.
