Mod alle odds: traume-kursister på Sprogcenter Vejle består Prøve i Dansk
”De består jo rent faktisk. De får deres Prøve i Dansk. Imod alle odds.” Det er en sætning, der går igen om Sprogcenter Vejles traume-undervisning – både hos underviserne, sprogcenterledelsen og beskæftigelsesrådgiverne i den anden ende af aftalen om dette særlige undervisningstilbud.
Undervisning er ikke en ’one-size-fits-all’; nogle kursister har særlige udfordringer, der gør, at de ikke profiterer af den almindelige undervisning på Danskuddannelsen. De har traumer med sig, der gør, at et almindeligt skema med fremmøde tre gange om ugen, plasticstole, et vist ansvar for egen læring og forventninger om en normal progression ikke hænger sammen.
Derfor har Sprogcenter Vejle og Jobcenter Vejle en særlig traumeaftale, som det kaldes. Hvilke typer af traumer eller udfordringer, der ligger til grund for, at kursister visiteres til dette tilbud, er ikke specificerede, og heller ikke kendt af underviserne. Men faktum er, at disse kursister ville blive tabt på gulvet, hvis ikke traumeundervisningen greb dem og tilbød dem en vej ind i det danske samfund.
Og det vidunderlige er, at kursisterne griber denne mulighed. Fraværsprocenterne er lave og beståelsesprocenterne høje på traumeholdene.
Mennesker, hvis odds ikke tildeler dem chancer for at være mødestabile og kunne lære, kommer rent faktisk i skole. De lærer dansk, og ender med at bestå deres Prøve i Dansk.
Det er en solstrålehistorie. På et bagtæppe af krig, sorg og smerte.
”Vi behøver ikke kende hele deres historie og baggrund for at forstå, at de kommer med en tung bagage. Vi kan bare konstatere, at det har betydning for deres indlæring og progression, og særligt for hukommelsen,” forklarer underviser Eva Endel, der er én af pt. fire undervisere på teamet bag traumeundervisningen på Sprogcenter Vejle.
Traumeundervisning baner vej for en fremtid
Succeshistorierne står i kø; historier om mennesker, der lærer dansk, danner relationer, møder stabilt – til trods for at oddsene taler imod det.
Det understreger Anne Hedegaard Nielsen, der er beskæftigelsesrådgiver på Jobcentret og har siddet som tovholder på traumeaftalen: ”Denne særaftale giver en gruppe borgere mulighed for at tilegne sig kompetencer og bestå en Danskprøve – og dermed bliver de ikke ekskluderet fra samfundet. Det er rigtig godt, at dette tilbud findes, for alternativt ville denne gruppe blive tabt på gulvet og aldrig få en Danskuddannelse.”
”Efter Danskuddannelsen på traumehold ser vi, at en del borgere ender med at få et ordinært job, og en del ender med at få et fleksjob,” fortæller Anne. ”De er godt stillet, fordi de kan dansk, og de har været vant til at stå op til noget og omgås andre. De har viden om Danmark og de kender til at gøre en indsats for noget. Dermed har de fx også mulighed for at være rollemodel for deres børn. Mange traumekursister har mange nederlag i bagagen, så det at mestre at gå i skole og faktisk ende med at bestå en Danskuddannelse, giver selvtillid.”
Særlige forudsætninger i et særligt tilbud
Tryghed og forudsigelighed er essentielt for denne gruppe kursister, og derfor er underviserteamet mindre, så kursisterne i højere grad oplever at møde de samme undervisere igennem deres Danskuddannelse. Holdene er også mindre – her sidder som regel kun 5-6 kursister mod de 15-20 kursister, man finder i de ordinære klasser.
Stolene er lidt anderledes, for nogle kursister har brug for mere fysisk støtte for at kunne klare sig igennem tre timers undervisning. Klasselokalet er skærmet mere af, og der står som regel en kande kaffe klar. Og så blev skemaet for nyligt ændret, så traumekursisterne gik fra tre mødegange om ugen til at møde hver dag, netop for at tage højde for hukommelsesudfordringerne. Og dét rykker noget, fortæller Eva.
Men ellers ligner det hele meget de andre undervisningssituationer, du møder på Sprogcenter Vejle. Der er klistret bogstaver og huske-sætninger på væggene, og her arbejdes med sproglige opgaver.
For kravene til at bestå Danskuddannelsens modultests og afsluttende prøve er uændrede – mens tidsrammen er bredere. I traumeaftalen er der tilføjet skoletid til kulturelle og samfundsmæssige aspekter, så som besøg på biblioteket, i sundhedsskoven, Plantorama, genbrugsbutikker eller andre steder, der kan have relevans for kursisternes hverdag i Danmark. Derfor går de fleste traumekursister her også væsentligt længere end de knap to år, som ordinære kursister almindeligvis bruger på Danskuddannelsen.
Den lange vej til hele sætninger
”Denne gruppe kræver længere tid for at komme i mål, for at modnes sprogligt. Til gengæld er det jo nok den gruppe af vores kursister, der rykker sig allermest,” fortæller Svend Gustavsen, som har undervist på traume-holdene i mere end ti år.
”Jeg synes ofte, de tager et stort ryk på slutmodulet. Efter fire år kan man opleve, at en kursist pludselig snakker i hele sætninger! Efter fire år, hvor jeg hver dag har sagt, at de skal snakke i hele sætninger,” fortæller Svend med et smil.
Svend uddyber: ”Mange traumekursister kan ende med et sprog, hvor de kun bruger betydningsordene. Men jeg holder mine kursister op på, at de skal bruge hele sætninger. Det er vigtigt for mig. Og når de så pludselig rent faktisk snakker i hele sætninger – jamen, det er helt fantastisk! Det er alle pengene værd! Og det er helt vildt specielt med kursister, du har haft gennem flere år. Vi får et tæt forhold til kursisterne.”
Unikt samarbejde med Jobcentret
Normalt vil en underviser og en kursists beskæftigelsesrådgiver aldrig være i kontakt med hinanden. Men en del af traumeaftalen er et særligt tæt samarbejde, hvor kursistens beskæftigelsesrådgiver og underviser to gange om året mødes sammen med kursisten og en tolk.
”Vi taler om, hvordan det går med at lære dansk, om der er nogle opmærksomhedspunkter eller behov for hjælpemidler, eller hvad der lige fylder for den pågældende borger,” forklarer Anne Hedegaard Nielsen.
”Jeg oplever, at det har stor betydning, at borgeren ser, hvor vigtig Danskuddannelsen er for os. Den har jo en konkret indflydelse på borgerens fremtidsmuligheder og opholdstilladelse. Det har også stor betydning, at vi siger det samme og dermed har et fælles ståsted og en fælles forståelse for, hvilke rammer vi arbejder indenfor hver især, på jobcentret og på sprogcentret.”
Der er sket noget i de seneste år, fortæller både Anne og Svend. Tidligere var tilgangen til traume-kursisterne mere domineret af en tankegang om, at de skulle passes på.
”Selvfølgelig skal vi passe på dem,” uddyber Svend. ”Men vi skal ikke overbeskytte dem. Det er vigtigt, at alle kursister kan rummes – uanset deres bagage og uanset dagsformen. Og dukker der en sms op om et eller andet, som kursisten ikke kan abstrahere fra, så tager vi os af det. Det er vi nødt til. Er der noget, der fylder, så fylder det det hele.”
”Her er fokus på, at det er undervisning,” supplerer Eva. ”Jeg oplever, at kursisterne møder hver dag med en motivation og en vilje til at arbejde med sproget.”
Tålmodighed og rummelighed
For underviserne er den store forskel fra de ordinære hold til traumeholdene ikke så meget indholdet eller det, at progressionen er uforudsigelig, mener Eva og Svend. Det handler om nogle personlige egenskaber.
”Det kræver tålmodighed, fordi du skal kunne repetere og variere temaer på mange forskellige måder. Og så kræver det rummelighed, for det er vigtigt, at kursisterne oplever, at de kan være her – uanset hvordan de har det,” forklarer Eva.
”Man skal kunne rumme de situationer, der opstår, når en kursist reagerer på et eller andet. Hvis ikke man kan være i, at nogen begynder at græde, så kan man ikke være underviser på traumehold,” forklarer Svend. ”Og man skal kunne holde det på afstand, når kursisterne deler ud af frustrationer, traumer eller sorger. De historier møder man ikke på de ordinære hold, men dem får vi her. Vi lytter og møder kursisterne som medmennesker, men det er vigtigt at man ikke tager det med sig.”
Sprogcenter Vejle vil være vejen til dansk for alle, der kommer til Danmark. Og vi er stolte af og taknemmelige over at være en del af en kommune, der prioriterer, at også de borgere, der kommer hertil med de svageste forudsætninger, skal sendes godt afsted på vejen ind i det danske samfund.
Af Camilla Søndergaard, oktober 2023
