Direkte til indholdet

Dimissionsfest juni 2023

Vi fejrede de ca. 100 kursister, der har afsluttet deres Prøve i Dansk på Sprogcenter Vejle, med en festlig dimission sammen med kursisterne og deres venner og familie. Vi udleverede prøvebeviser, klappede, hørte taler, fik lidt godt til ganen og hyggede os.

Én af dimittenderne var Mircea, som kom til Danmark fra Rumænien for 5 år siden for at tage en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. For halvandet år siden begyndte han på Sprogcenter Vejle. Han har nu afsluttet Prøve i Dansk 3, og holdt kursisttalen til dimissionsfesten - på dansk.

"Kære medkursister! I dag er ikke en individuel triumf. Det er en delt sejr! En fejring af vores fælles bedrift." Sådan begyndte Mircea sin tale.

"Det umulige blev muligt. Nu er vi i stand til at klare os i det sociale miljø, som vi har befundet os i siden begyndelsen i dette regnfulde samfund. Jeg har været i Danmark i 5 år, men mit virkelige møde med den danske kultur begyndte her på Sprogcentret. Vores lærere behandlede ikke bare dansk som et isoleret sprog. Vi lærte at bruge det som et objektiv til at se og forstå det danske samfund. Det er et sprog, hvor der er beviser på, at det svært at lære, og især at udtale."

"En særlig tak til vores lærere, som med en næsten overmenneskelig beherskelse og et tålmodigt smil har set os i øjnene og gentaget for 100. gang: når ledsætning kommer før hovedsætning, er der inversion!"

Mircea sluttede sin tale af med at opfordre sine medkursister til at se dimissionen som en begyndelse, i stedet for en afslutning - en begyndelse på fortsat at lære dansk, lære om Danmark og det danske samfund og kulturen.

Kursisterne fik også en tale og en lykønskning fra sprogcenterlede Inger Andersen:

"Det første store skridt mod at lykkes med at opbygge et liv i Danmark, det har I gjort. Det får I beviset på i dag. En Danskuddannelse kommer ikke af sig selv. Det kræver mange timers arbejde, stor tålmodighed og en masse stædighed at nå hertil. I har knoklet og lidt afsavn. Derfor kan I være stolte af det, I har gjort!"

Et stort tillykke med jeres Danskuddannelse skal lyde til jer alle - og held og lykke i jeres fremtid i Danmark!

Dimission juni 2023
Dimission juni 2023
Dimission juni 2023
Dimission juni 2023
Dimission juni 2023
Dimission juni 2023
Dimission juni 2023
Dimission juni 2023
Dimission juni 2023
Dimission juni 2023
Dimission juni 2023
 
De Danske Sprogcentres logoDe Kommunale Sprogcentres logo