Direkte til indholdet

Ny souschef ansat

Et enigt ansættelsesudvalg har ansat Henrik Saul som Sprogcenter Vejles nye souschef og pædagogiske leder fra 1.1.24.

Henrik Saul kommer med mange års erfaring med ledelse på voksenuddannelser; senest som uddannelseschef på Social- og Sundhedsskolen Midt og Vestjylland. Før det var han i mere end 15 år uddannelseschef på Kolding HF og VUC for blandt andet FVU (Forberedende Voksenundervisning), som også udbydes på Sprogcenter Vejle.

Henrik Saul er uddannet lærer og har efterfølgende en diplomuddannelse i pædagogik, en master i ledelse af uddannelsesinstitutioner, samt nogle moduler af uddannelser i ledelse og pædagogik.

"Henrik Saul kommer med friske øjne på vores område - men med rig erfaring med pædagogisk ledelse. Det er vi sikre på, vil komme os til gode.

Vi glæder os rigtig meget til at byde Henrik Saul velkommen i det nye år og ser frem til samarbejdet," siger sprogcenterleder, Inger Andersen.

De Danske Sprogcentres logoDe Kommunale Sprogcentres logo