Med en kokkeuddannelse og erfaring fra en Michelin-restaurant i bagagen ankom Marco i september sidste år til Vejle. Hans venner fra hjembyen i Syditalien var taget til Danmark for at arbejde på én af Vejles italienske restauranter, og der var også et job til ham: ”Da de ringede til mig, var der lockdown i Italien og jeg havde lige mistet mit job. Så jeg tog med det første fly til Danmark. Det var en helt særlig mulighed,” fortæller han.

For Susette og hendes mand var flytningen noget længere undervejs:

”Vi har altid talt om at slå os ned i et andet land end Holland. Vindmølleindustrien i Danmark er en god industri, der gør noget godt for klimaet. Så da min mand så et stillingsopslag her, gik det op for os, at Danmark måske ville være et godt sted for os.”

Med sig havde de deres hund, Coffee, og det viste sig at være en rigtig god idé som tilflytter. ”Jeg kan virkelig anbefale at have en hund, når man flytter hertil,” siger Susette og ler, ”vi falder nemt i snak med andre mennesker, når vi går tur i hundeskoven.” Susette og hendes mand begyndte deres ophold med at leje sig ind privat – og de holder stadig kontakten med deres udlejere, som de besøger eller stiller spørgsmål om livet i Danmark. ”For eksempel hvor man kan fælde sit eget juletræ,” smiler Susette. ”Vi har mødt sådan nogle venlige og hjælpsomme mennesker og føler os meget velkomne.”

Selvom danskernes engelskkundskaber generelt er rigtig gode, var både Susette og Marco hurtige til at tilmelde sig danskundervisningen på Sprogcenter Vejle. ”Jeg synes, det er høfligt at prøve at tale dansk, og ikke bare forvente, at andre taler engelsk,” forklarer Susette. ”Det sværeste er dog at forstå det, når andre taler dansk. Fordi I klistrer alle ordene sammen og udelader så mange bogstaver.” Susette oplever, at det både er en fordel – og en kilde til stor forvirring – at hendes modersmål, hollandsk, ligner dansk så meget: ”Nogle gange er der ord, som staves ens, men så udtales det komplet anderledes eller betyder noget andet end på hollandsk. Så bliver det meget forvirrende!” ler hun.

Med italiensk på tungen er det en anderledes oplevelse: ”Der er så mange gutturale lyde, som jeg aldrig har brugt før,” fortæller Marco forundret. ”Udtalen er virkelig svær, når man taler italiensk. Men det er tydeligt for mig, at for at blive integreret i Danmark er det så vigtigt, at man lærer sproget, sådan som danskerne taler det. Jeg taler dansk med tjenerne og gæsterne i restauranten, og det er så sjovt når det lykkes!” fortæller han.

”Første gang jeg havde en samtale på dansk var i en kiosk. Jeg havde gået på sprogcentret i to uger. Før jeg begyndte på danskundervisning, slog folk altid over i engelsk, fordi de ikke forstod min accent. Men den dag i kiosken svarede han mig på dansk, og jeg ønskede ham en god dag på dansk. Og det var så fint, fordi det var en repetition af det, jeg havde lært i skolen,” smiler Marco.

Til trods for at corona og nedlukning præger hverdagen og danskundervisningen, er Marco og Susette begge faldet godt til i deres nye hjemby. ”Vejle minder mig om min hjemby i Italien, fordi den også ligger ved kysten. Så jeg føler mig hjemme,” fortæller Marco. Susette supplerer: ”Jeg elsker, at natur og by er så tæt på hinanden. Jeg er virkelig glad for at være her. Vi undersøgte muligheden for at bo i flere forskellige lande, og Danmark var aldrig på vores liste. Men kulturen og hyggen passer så godt til os,” smiler hun, ”så det har overrasket os – på en virkelig god måde!”