Information om Prøve i Dansk
Det er vigtigt, at du læser alt på siden, før du skal til prøve.
Før prøven:
-
Bliv klar: prøveforberedende kursus
Bliv klar til Prøve i Dansk: tilmeld dig et prøveforberedende kursus
Du kan tilmelde dig et kort forløb inden din Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3, så du kan blive helt klar til prøven.
Her vil en af vores undervisere introducere dig til prøvens form og indhold og til strategier til prøven.
Forløbet fungerer som en workshop, hvor du kommer til at arbejde selvstændigt eller i mindre grupper med andre prøvedeltagere. I skal fx arbejde med tidligere prøvesæt, så du kender prøvens struktur.
Forløbet er for selvstuderende. Du får ikke undervisning i dansk på dette forløb, så det kan ikke erstatte almindelig danskundervisning.
Datoer:
- Der er 3 tirsdage med forberedelse til den skriftlige prøve: d. 8/4 + 22/4 + 29/4
- Der er 2 tirsdage med forberedelse til den mundtlige prøve: d. 27/5 + 3/6
- Undervisningen foregår i vores Studiecenter (lokale D18) tirsdage kl. 17.00 - 19.30.
Pris:
- Forberedelse til den skriftlige prøve: 610,- kr.
- Forberedelse til den mundtlige prøve: 415 ,- kr.
- For begge forløb: 1025,- kr.
Du kan tilmelde dig kun det skriftlige eller kun det mundtlige forløb - eller begge.
Tilmelding: Når du har tilmeldt dig Prøve i Dansk, får du et brev i din e-boks med link til tilmelding til det prøveforberedende kursus.
Skal du til Prøve i Dansk 1? Kontakt os for at få vejledning om prøven.
-
Gratis informationsmøde
Vi holder informationsmøder for selvstuderende, der skal til Prøve i Dansk 2 og 3.
Det er gratis at deltage, når du har tilmeldt dig Prøve i Dansk hos os.
Datoer:
- Prøve i Dansk 3: mandag d. 7. april, kl. 17.00 - 18.00
- Prøve i Dansk 2: tirsdag d. 8. april, kl. 17.00 - 18.00
- Prøve i Dansk 1: Kontakt os for at lave en aftale. Vi tilbyder individuel vejledning.
Tilmelding: når du har tilmeldt dig Prøve i Dansk, får du et brev i din e-boks. Heri er der et link til tilmelding til informationsmødet.
Du behøver ikke komme til informationsmøde, hvis du har tilmeldt dig Bliv klar-forløbet.
-
Legitimation: billede-ID
Det er vigtigt, at du har gyldigt billede-ID/legitimation med til prøven.
Vigtigt: kørekort er ikke gyldig legitimation. Der er nye regler fra november 2024.
Hvis du ikke har et gyldigt billede-ID med, kommer du ikke ind til prøven.
Vi godkender ikke et foto eller en kopi af dit ID.
Hvad er gyldigt billede-ID/legitimation?
- Pas, opholdskort, fremmedpas eller konventionspas udstedt af en offentlig myndighed i Danmark.
- Pas eller identitetskort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz
- Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de ovenfor nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.
Hvis du ikke har én af disse former for legitimation, skal du søge Styrelsen for International Rekruttering og Integration om tilladelse til at benytte en anden form for legitimation senest 8 uger før prøven.
Hvis din legitimation er hos Udlændingestyrelsen pga. aktuel sagsbehandling, skal du bede Udlændingestyrelsen om at få udleveret dit ID eller få en attesteret kopi.
-
Gå til prøve på særlige vilkår (dispensation)
Hvis du har brug for særlig hjælp til prøven, kan du søge om det. Hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge om at gå til prøve på særlige vilkår (dispensation).
Er du ordblind eller har nedsat syn, kan du eksempelvis søge om ekstra tid eller brug af digitale hjælpemidler.
Er du diagnosticeret med PTSD, kan du blandt andet søge om at sidde i et lokale med kun få andre prøvedeltagere.
Du skal søge senest 8 uger før den skriftlige prøve.
Send din ansøgning som e-mail til Jette Guldborg.
I e-mailen skal du skrive:
- dit fulde navn
- hvilken prøve du skal til
- hvilken funktionsnedsættelse, du har
Du skal også sende dokumentation for din funktionsnedsættelse, fx en ordblindetest eller en udtalelse fra din læge eller psykolog.
Hvis du har spørgsmål til dispensation, er du også velkommen til at kontakte Jette Guldborg.
-
Parkering på prøvedagen
Det er desværre ikke muligt at parkere på Sprogcenter Vejle.
De nærmeste offentlige parkeringspladser er indkøbscentret Bryggen (2 timer gratis, derefter betaling) eller Cirkuspladsen på Vestre Engvej 63.
-
Rygning på Sprogcenter Vejle
Det er forbudt at ryge på Sprogcenter Vejle, også ude på parkeringspladsen. Du kan få en bøde.
-
Tjek din e-boks ofte
Vi sender vigtig information om prøven til dig i din eboks. Så du skal huske at tjekke den ofte.
Generel information:
-
Sygdom
Hvis du er syg og ikke kan komme til prøven, kan du med en lægeerklæring få udsat den ene prøvedel til næste prøvetermin.
Hvis du bliver syg, så kontakt os hurtigst muligt:
Telefon: 76 81 38 00
-
Karakter
Prøve i Dansk 1 er bestået/ikke bestået. Du får ikke karakterer. Du skal bestå både den skriftlige og den mundtlige del for at bestå Prøve i Dansk 1.
Til Prøve i Dansk 2 og 3 får du en karakter for læseforståelse, en karakter for skriftlig fremstilling og en karakter for mundtlig kommunikation.
Du får karakteren for din skriftlige prøve i et brev i din e-boks cirka 14 dage efter prøven. Karakteren for den mundtlige prøve får du med det samme efter prøven.Karakterer gives ud fra 7-trinsskalaen, der bruges i det danske skolesystem:
12: Den fremragende præstation
10: Den fortrinlige præstation
7: Den gode præstation
4: Den jævne præstation
02: Den tilstrækkelige præstation
00: Den utilstrækkelige præstation
-03: Den ringe præstationKaraktererne 02 og derover er bestået. Karakterne 00 og -03 er ikke-bestået.
Du består prøven, hvis du får et samlet karaktergennemsnit på 02. Din mundtlige karakter tæller dobbelt, når du udregner gennemsnittet.
Eksempel: hvis du får 00 for læseforståelse, 4 for skriftlig fremstilling og 7 for den mundtlige prøve, bliver dit gennemsnit: ( 00 + 4 + (7 x 2) ) / 4 = 4,5 og du har bestået, selvom du ikke bestod læseforståelsen.
-
Klage
Hvis du vil klage over bedømmelsen af din prøve, skal det ske senest 4 uger efter, at vi har givet dig din karakter.
Hvis du vil klage over andre forhold i forbindelse med prøveforløbet, skal det ske senest 4 uger efter, at du har været til prøve.
Kontakt prøveansvarlig, Karen-Lise Almind, hvis du ønsker at klage.
-
Prøvebevis
Du vil modtage en sms, når du kan afhente dit prøvebevis i Informationen på Sprogcenter Vejle, Damhaven 13A.
Du skal have dit pas eller opholdskort med, når du henter dit prøvebevis. Hvis du ikke har et gyldigt billede-ID med, kan vi ikke udlevere beviset til dig.
Regler og retningslinjer for den skriftlige prøve:
-
Dato, tidspunkt og adresse
Du skal møde senest 30 min. før prøven starter.
Hvis du kommer i løbet af det første kvarter af prøven, må du komme ind. Du får ikke ekstra tid. Hvis du kommer senere end det, kan du ikke komme ind til prøven.
Dato og tid for de skriftlige prøver:
- Prøve i Dansk 3: d. 13. maj 2025, kl. 9.00 - ca. 13.30
- Prøve i Dansk 2: d. 14. maj 2025, kl. 9.00 - ca. 12.30
- Prøve i Dansk 1: d. 15. maj 2025, kl. 9.00 - ca. 12.00
Adresse: du får et brev i din e-boks med adresse og lokale. Vær opmærksom på, at du muligvis skal til prøve på en anden adresse end Sprogcenter Vejle.
-
Legitimation: billede-ID
Det er vigtigt, at du har gyldigt billede-ID/legitimation med til prøven.
Vigtigt: kørekort er ikke gyldig legitimation. Der er nye regler fra november 2024.
Hvis du ikke har et gyldigt billede-ID med, kommer du ikke ind til prøven.
Vi godkender ikke et foto eller en kopi af dit ID.
Hvad er gyldigt billede-ID/legitimation?
- Pas, opholdskort, fremmedpas eller konventionspas udstedt af en offentlig myndighed i Danmark.
- Pas eller identitetskort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz
- Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de ovenfor nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.
Hvis du ikke har én af disse former for legitimation, skal du søge Styrelsen for International Rekruttering og Integration om tilladelse til at benytte en anden form for legitimation senest 8 uger før prøven.
Hvis din legitimation er hos Udlændingestyrelsen pga. aktuel sagsbehandling, skal du bede Udlændingestyrelsen om at få udleveret dit ID eller få en attesteret kopi.
-
Du skal medbringe
- Gyldigt Billede-ID. Læs mere under "Legitimation: billede-ID"
- Hjælpemidler: du må kun bruge ordbøger til skriftlig fremstilling. Ordbøger kan både være dansk/fremmedsprog, fremmedsprog/dansk og dansk/dansk. Der må ikke være hele sætninger eller en parlør i ordbogen.
- Kuglepen: Du skal skrive på udleveret prøvepapir. Vi anbefaler, at du skriver med kuglepen. Hvis du skriver med blyant, er det vigtigt, at farven er mørk.
- Du må ikke medbringe grammatikker eller egne noter. Du får udleveret en verbeliste til skriftlig fremstilling.
-
Regler under prøven
- Det er forbudt at få hjælp eller hjælpe andre under prøven. Hvis du giver eller modtager hjælp, bliver du bortvist og vi indberetter det til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Hvis eksaminator og censor får mistanke om snyd, når de retter din skriftlige prøve, bliver det også indberettet til U&I-ministeriet. Bliver mistanken bekræftet, er det ministeriet, der beslutter, om din prøve skal annulleres. Hvis prøven bliver annulleret, mister man sin karakter.
- Der skal være ro i prøvelokalet. Du kan blive bortvist, hvis du forstyrrer.
- Telefoner og smartwatches skal slukkes og afleveres til de tilsynsførende i prøvelokalet. Telefoner og smartwatches må ikke ligge i tasken eller jakken.
- Du må ikke forlade prøvelokalet uden tilladelse. Du skal følges ud af en tilsynsførende, hvis du fx skal på toilettet.
- Du skal række armen op, hvis du skal have kontakt med en tilsynsførende.
- Der er en kort pause mellem læseforståelse og skriftlig fremstilling. Kommer du for sent tilbage efter pausen, får du ikke ekstra tid.
- Du må ikke tage teksthæfter, opgaver eller kladder med ud af prøvelokalet. Alt udleveret materiale skal afleveres til en tilsynsførende.
- Hvis du overtræder reglerne og prøvebestemmelserne, kan du blive bortvist fra prøven.
-
Regler for aflevering af opgaven
- Når du skal aflevere din opgave, skal en tilsynsførende underskrive din besvarelse. Herefter kan du ikke få opgaven tilbage igen og ændre i den.
- Det sidste kvarter før hver delprøves afslutning må ingen forlade sin plads. Heller ikke efter du har afleveret din opgave.
- Du skal skrive: navn, cpr.-nummer, prøvenummer, sidetal og antal ark i alt, og prøvens navn på alle ark, du ønsker bedømt.
- Den gule kladde kan også afleveres til bedømmelse. De samme oplysninger skal skrives på kladden. Og du skal skrive tydeligt, hvilke dele af kladden, du ønsker bedømt.
- På dit bord er der et klistermærke med alle de oplysninger, du skal bruge.
Regler og retningslinjer for den mundtlige prøve:
-
Dato for mundtlig prøve
- Du får et brev i din e-boks med dato og tidspunkt for din mundtlige prøve.
- Datoen kan ikke ændres. Det er derfor vigtigt, at du ikke bestiller ferie eller lignende i prøveperioden.
- Prøveperioden er: d. 10. - 20. juni 2025.
-
Emne til Prøve i Dansk 3
Du får et brev i din e-boks med det tildelte emne til din prøve. Det står i samme brev som dato og tidspunkt for den mundtlige prøve.
-
Husk: billede-ID