Sådan starter du
Lær dansk hos os. Vi har dansk på alle niveauer - også dit.
We have gathered information in English on how to start your Danish course here.
Tilmeld dig:
For at starte på Danskuddannelsen, skal du kontakte dit lokale Jobcenter.
Bor du i Vejle Kommune, kan du møde op på Jobcenter Vejle, Havneparken 16, eller ringe til Anja Thomsen:
Bor du ikke i Vejle Kommune, kan du sagtens lære dansk på Sprogcenter Vejle. For at starte, skal du kontakte din kommunes jobcenter. Find kontaktoplysningerne på jobcentrets hjemmeside.
Gratis danskundervisning: de første 5 år
Vi tilbyder danskundervisning på den officielle Danskuddannelse. Du har ret til gratis danskundervisning på Danskuddannelsen i op til 5 år, efter du er ankommet til Danmark. I nogle tilfælde skal du betale et depositum for at starte på Danskuddannelsen. Det kan du læse mere om herunder.
Da du flyttede til Danmark, fik du et brev om din Danskuddannelse i din digitale e-boks. For at have ret til gratis Danskuddannelse, skal du være fyldt 18 år og have fået dit cpr-nummer. Grænsependlere, som arbejder i Danmark, men har adresse i et andet EU/EØS-land, og danske statsborgere, som har boet mange år i udlandet, kan også tilbydes gratis Danskuddannelse. Kontakt Jobcentret for at høre, om du har ret til gratis Danskuddannelse.
Udover Danskuddannelse, tilbyder vi også gratis dansk- og matematik-kurser på FVU.
Få mere information:
-
Skema og undervisningstider
Vi har et fleksibelt skema. Du kan vælge mellem dag, aften, lørdag og online.
Undervisningstider:
- Dag: 8.00 - 11.15 / 11.45 - 15.00
- Aften: 17.00 - 19.30
- Lørdag: 8.45 - 12.30
- Online: planlægges individuelt
Om dagen går du i skole tre dage om ugen. For eksempel én morgen og to eftermiddage, eller én eftermiddag og to morgener. På daghold har du 12 lektioner om ugen på Danskuddannelse 2 og 3, og 13 lektioner om ugen på Danskuddannelse 1.
Om aftenen har du undervisning to aftener om ugen, mandag og onsdag eller tirsdag og torsdag. På aftenhold får du 6 lektioner om ugen.
Du kan også lære dansk om lørdagen på Danskuddannelse 2 og 3. Her får du 4 lektioner om ugen.
Dansk Online tilrettelægges individuelt. Du skal regne med at bruge ca. 4-6 timer om ugen på danskundervisning.
Du kan også komme i Studiecentret så ofte, du vil. Her er der altid en underviser, der kan hjælpe dig med at lære mere dansk.
-
Samtale og opstart
Når du har talt med Jobcentret, sender de en henvisning til os.
Så kontakter vi dig og indkalder dig hurtigst muligt til en samtale.
Du skal altid til en samtale, inden du kan begynde på Danskuddannelsen. Her vil du møde én af vores visitatorer. Til samtalen taler I om din skolebaggrund. Du skal også lave en sprogtest, så du kan blive placeret på det niveau, der passer bedst til dig.
Du vil normalt kunne begynde til danskundervisning inden for 1-2 uger efter samtalen.
-
Depositum
Danskuddannelsen er gratis, men selvforsørgende kursister skal betale et depositum på 2.000 kr. inden opstart.
Du skal betale depositum, hvis du:
- er i Danmark for at studere eller arbejde.
- er ægtefælle/partner til en person, der er i Danmark for at studere eller arbejde.
- er familiesammenført med en dansk statsborger efter EU-reglerne.
Du får automatisk dit depositum tilbage, efter du har bestået din Prøve i Dansk.
Du får også automatisk dit depositum tilbage, hvis du består en modultest inden for tidsrammen, og ikke ønsker at fortsætte på det næste modul.
Vi udbetaler altid dit depositum til din NEM-konto.
Du mister dit depositum:
- hvis du stopper på Danskuddannelsen uden at bestå en modultest eller Prøve i Dansk.
- hvis du ikke består din modultest inden for den maksimale tidsramme.
Når du har mistet dit depositum, skal du betale et nyt depositum, når du starter på dit næste modul.
Maksimal tidsramme for Danskuddannelse 1, 2 og 3:
Modul 1: maks. 6 måneder
Modul 2: maks. 6 måneder
Modul 3: maks. 7 måneder
Modul 4: maks. 8 måneder
Modul 5: maks. 9 måneder
Modul 6: maks. 9 månederBetal depositum:
Betal depositum på 2.000 kr. via:
- MobilePay: 892088
Husk: Skriv din fødselsdato/kursistnummer og dit navn i kommentarfeltet. - Betal med betalingskort her.
Du skal ikke betale depositum, før du har været til samtale med en visitator.
-
Lær dansk i arbejdstiden: søg lønkompensation
Hvis du går til danskundervisning i arbejdstiden, kan du søge løntabsgodtgørelse. Det betyder, at du eller din arbejdsplads får kompensation for den arbejdstid, du bruger på at gå i skole.
Danskuddannelsen er berettiget til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Tal med din chef om muligheden. Vi hjælper gerne med ansøgningen.
Betingelserne for at få SVU er:
- Ansøger skal være minimum 20 år.
- Ansættelse hos nuværende arbejdsgiver i minimum 6 måneder
- Ansøger skal have en aftale med sin arbejdsgiver om orlov til uddannelse
- Ansøger skal have mindst tre lektioners undervisning i arbejdstiden om ugen
Vær opmærksom på, at den enkelte medarbejder kun kan modtage SVU i et begrænset antal uger.
Sådan ansøger du:
Du ansøger digitalt via svu.dk. Vælg folkeskole- og gymnasialt niveau, og under uddannelsesinstitution skal du vælge VUC Syd. Du har brug for både dit og din arbejdsgivers MitID for at ansøge.
Du kan også aftale et telefonmøde med os og din arbejdsgiver. Så udfylder vi ansøgningen i fællesskab. Det tager max 30 min.
Kontakt Karina Sindahl, hvis du har brug for hjælp til SVU:
Tlf.:21 56 07 80
E-mail: kloni@vejle.dk