Spørgsmål?
Har du spørgsmål til prøven, kan du kontakte Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter på tlf.: +45 43 28 35 00.
Danskprøve A1 og A2 og forlængelsesprøven
Danskprøve A1 og Danskprøve A2 er mundtlige danskprøver til ægtefællesammenførte udlændinge. Forlængelsesprøven (tidligere indvandringsprøven) er for religiøse forkyndere, der ønsker forlænget ophold i Danmark.
Tilmelding til Danskprøve A1 og A2 samt indvandringsprøven
Du kan se ledige tider, tilmelde dig og betale for prøven her. Når du tilmelder dig prøven, skal du huske at vælge Vejle som prøvested under lokationer, hvis du ønsker dette.
Praktisk information
Prøverne bliver afholdt hver uge (ferier undtaget) på Sprogcenter Vejle, Damhaven 13A.
Gratis parkering: Du kan hente et gratis parkeringsbevis i receptionen ved ankomst til prøven og parkere på sprogcentrets parkeringsplads.
Forberedelse til Danskprøve A1 og Danskprøve A2
Danskprøve A1 og A2 består begge af 30 mundtlige spørgsmål. Mindst 21 spørgsmål skal besvares korrekt for at bestå prøven. Du kan forberede dig til prøverne her.
Forberedelse til Forlængelsesprøven
Forlængelsesprøven er en todelt mundtlig prøve, dels en sprogprøve med 40 spørgsmål om danskkundskaber, dels en vidensprøve med 30 spørgsmål om det danske samfund. Mindst 28 spørgsmål i sprogprøven og 21 spørgsmål i vidensprøven skal besvares korrekt for at bestå prøven. Du kan forberede dig til prøven her.