Denne hjemmeside benytter sig af cookies. Ved fortsat brug af hjemmesiden accepteres anvendelsen af cookies. Læs mere!

OK

Om Sprogcentret

Sprogcenter Vejle er en kommunal uddannelsesinstitution, der underviser voksne udlændinge i dansk sprog og i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Der tilbydes både dag- og aftenundervisning.

På Sprogcentret kan alle udlændinge optages, når de har fået dansk cpr-nr, er fyldt 18 år og har fået en henvisning fra bopælskommunens Jobcenter.

Tilrettelæggelsen af undervisningen er meget fleksibel og individuel og foregår i tæt samarbejde med den enkelte kursist. Der er store krav til kursisterne om at tage ansvar for egen læring, og man har kun i alt 3 år til at bestå en af de 4 danskprøver.

På Sprogcentret kan man også rekvirere særlige undervisningsforløb for specifikke målgrupper.

Sprogcenteret findes på tre lokationer i Vejle.

Klostergade 4

Klostergade består af både undervisningslokaler, Åbent Studie Center, mediateket og administrationen.

Damhaven 13A

Damhaven er et moderne læringsmiljø med en række store, lyse klasseværelser. Derudover finder du vores FVU afdeling samt Erhvervs- og Udviklingsafdelingen. Her afholder vi også familiesammenførings- og indvandringsprøver ugentligt.

Globus, Danmarksgade 19

Unge indsatsen Globus er et tilbud målrettet unge udlændinge mellem 17 og 25 år. Vi underviser i dansk efter loven om danskuddannelse, men derudover deltager eleverne også i undervisning i relevante fag, som matematik, engelsk, samfundsfag, medborgerskab, økonomi mm. Ud over undervisning får eleverne også hjælp til at komme i praktik, og Globus tilbyder vejledning efter behov i forhold til praktik, fritidsaktiviteter mm.

Denne hjemmeside benytter sig af cookies. Ved fortsat brug af hjemmesiden accepteres anvendelsen af cookies. Læs mere!

OK